Igen i år deltog Børnehuset Teglgården i den store landsdækkende affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredning holder hvert år. Børnene har haft affald som tema, og der er blevet sunget sange om affald, kigget på affaldskort og været på ture i lokalområdet for at samle affald, og børnene var rigtig gode til at få øje på skraldet. På turene blev der fundet alt muligt affald - især cigaretskodder og plastik, men også mærkelig skrald som eksempelvis en kompostspand en lygtepæl og en cykel. Udover selve affaldsindsamlingen har Børnehuset også været med til kampagnen "Brug Låget". Børnene indsamlede plastiklåg fra mælk og yoghur, de fik samlet næsten fem kg plastiklåg, som bliver genanvendt og smeltet om til grønne mælkekasser.
HØRUP: Hos Hørup Genbrugsbutik kan man for tiden aflevere sine tomme kaffekapsler til genbrug, hvis man bruger mærket Tassimo. Samtidig bidrager man dermed til støtte af Kræftens Bekæmpelse.
Og i Hørup er folk så flinke til at aflevere kapsler, at genbrugsbutikken ligger på en sjetteplads i indsamlingen landet over. Engagerede danskere på tværs af landet har allerede indsendt over 950.000 Tassimo-kapsler til genanvendelse.
Kampagnen kører indtil 27. juni og vi håber selvfølgelig, at vi vinder kapløbet, så vi både kan hjælpe Kræftens bekæmpelse og så også slå et slag mere for genbrug, siger butikkens frivillige i følge en pressemeddelelse fra kaffefirmaet.
Over 183.000 danskere deltog i årets affaldsindsamling, heriblandt et rekordhøjt antal skolebørn - flere end 123.000.
Antallet af arrangementer og indsamlinger over landet kom op på næsten 1.700 og det betød, at der i perioden 11.-17 april blev fundet 181.820 kilo affald over hele landet. Det er den største mængde indsamlet i fire år.
"Vi er selvfølgelig rigtig begejstrede over disse resultater. Vi har ikke bare gjort forårsrent i naturen endnu engang. Vi har også fået flere danskere og især børn - til at indse at affald i naturen er et stort problem" siger Ella Maria, Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforeningen har haft mange hjælpende hænger. Både privatepersoner, foreninger, organisationer har været med. Og også Bilka og Arla har indgået samarbejde med DN og affaldsindsamlingen. Bilka har stået for indsamlinger ved alle deres butikker. Og alene ved disse blev der fundet over to tons affald i nærområderne. Arla har også hjulpet til. De har haft gang i kampagnen "Brug Låget", hvor folk kunne komme ned i deres lokale Bilka og aflevere plastiklåg fra kartoner og andre beholdere. Her blev der samlet 483.000 låg ind. Affaldsindsamlingen har nemlig i år haft specielt fokus på al det plast, der ligger i naturen.
Vemmedrup Børnehave har fået " knald i låget". Børnehaven deltager nemlig i indsamlingsprogrammet Brug låget.
Programmet er et gratis og fællesskabende indsamlingsprogram for brugte mælke-og yoghurtlåg og giver indsamlerne mulighed for at optjene penge.I Vemmedrup Børnehave bliver lågene anbragt i en stærekasse med et lille vindue i siden.Her kan børnene følge med i, hvor mange der er i kassen og være med til at tømme det, når det er fyldt op. Børnene kommer daglig med deres låg i madkasser og lommer.Indtil nu er der samlet 3000 låg.
Skulle nogen have lyst til at donere låg til formålet, er det muligt at aflevere dem i børnehaven eller på Slimmingevej 51, hvor Kristina Villén bringer dem videre.
Årets Affaldsindsamling blev en kæmpe succes. De rekordmange deltagere fandt over 181 tons affald over hele landet, hvilket giver stor tilfredshed i Danmarks Naturfredningsforening.
Der har været over 183.000 deltagere til årets Affaldsindsamling. Heriblandt et rekordhøjt antal skolebørn - flere end 123.000.Alle har de været med til at slå deltagerrekord. For ikke nok med, at der var mange deltagere. Antallet af arrangementer og indsamlinger over hele landet kom op på næsten 1.700. Dermed var der også lagt op til, at der skulle blive fundet rigtig meget affald i naturen. Og det blev der! Mellem den 11. og 17. april blev der fundet 181.820 kilo affald over hele landet. Den største mængde indsamlet affald i fire år.Vi er selvfølgelig rigtig begejstrede over disse resultater. Vi har ikke bare gjort forårsrent i naturen endnu en gang. Vi har også fået flere danskere - og især børn - til at indse, at affald i naturen er et stort problem, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Stort samarbejde med Bilka og Arla
Danmarks Naturfredningsforening har haft mange hjælpende hænder. Både privatpersoner, foreninger og organisationer har været med. Og både Bilka og Arla har indgået samarbejde med DN om Affaldsindsamlingen.
Bilka har stået for indsamlinger ved alle sine butikker. Alene ved disse blev der fundet over to tons affald i nærområderne.
- Det har været en fornøjelse at kunne støtte Affaldsindsamlingen. Ikke mindst vil vi gerne takke vores mange kunder for den store opbakning til kampagnen, siger Morten Wagner, varehuschef Bilka Odense og ansvarlig for Bilkas CSR-samarbejde.
Arla har også hjulpet til. De har kørt kampagnen ’Brug Låget’, hvor folk kunne komme ned i deres lokale Bilka og aflevere plastlåg fra kartoner og andre beholdere. Her blev der samlet 483.000 låg ind. Vi har været glade for at støtte og deltage, og det er fantastisk, at virksomheder i hver sin branche kan finde sammen og gøre noget reelt for at forbedre naturen og miljøet, siger Søren Bang, Project Manager hos Arla.
TOPPEDALSKOLENS. Små miljøhelte har igen indsamlet mælkekapsler til genanvendelsesvirksomheden Terracycle. Terracycle betaler 5 øre pr. mælkekapsel, og indtil videre har eleverne indsamlet for ca. 700 kr. De har doneret pengene regnskoven og Red Orangutangerne på Borneo. Eleverne indsamler også brugte kuglepenne og TASSIMO kapsler, og de er altid klar til at tage imod flere bidrag.
Byens største varehus åbner for en kort bemærkning for at modtage affald, som udløser kontante bidrag til et godt formål. På søndag støtter Bilka op om Dansk Naturfredningsforenings (DN) indsamling af affald. Det kommer til at fungere på den måde, at kunderne i hele denne uge kan hente indsamlingsposer i Bilka, som så kan afleveres i store containere ved Bilka på søndag mellem klokken 10 og 13.For hvert kilo der er indsamlet, så giver Bilka 1 kr. til Dansk Naturfredningsforening. Siden sidste år har Bilka og Danmarks Naturfredningsforening samarbejdet om Brug Låget og Affaldsindsamlingen, da det er vigtigt for Bilka at passe på naturen og miljøet i Danmark.
Når man aflever sit indsamlede skrald på parkeringspladsen, så kan man samtidig deltage i konkurrencen om et gavekort på 1000 kroner, som kan omsættes til køb af varer i Bilka.Men faktisk er der gevinst til alle - for der lægges ud med gratis kaffe og rundstykker på Bilkas parkeringsplads.
Brug låget og smid mindre plast ud
I år har Affaldsindsamlingen fokus på hvordan plast påvirker både dyr og planter og på at undgå, at vi slipper mere plast ud end nødvendigt. Mejerikoncernen Arla gør med sin kampagne ”Brug Låget” befolkningen opmærksom på, at man skal huske at returnere skruelåg fra deres mælke- og yoghurtkartoner. Efterfølgende donerer Arla et beløb til velgørenhed. Allerede nu kan du tage hen i din lokale Bilka og aflevere dine skruelåg i en stor mælkekarton, der er placeret til formålet. Samtidigt deltager du også i en konkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier. Indtil nu er der blevet indsamlet over 12 millioner skruelåg, og der er blevet doneret over en halv million kroner til velgørenhed.
Som forælder (og pædagog) ved jeg, hvor svært det kan være at forholde sine børn til den omkringliggende verden og forklare dem, hvorfor det er vigtigt at vi alle tager del i kampen for en grønnere klode – altså på en måde der rent faktisk giver mening for dem. Det jeg nu vil skrive om, er et dejlig konkret eksempel på, hvordan man kan lære sine børn om genbrug og gavmildhed – endda på én og samme tid! Og hvis dine børn tyller ligeså meget mælk som mine, er der altså gode penge at hente!
Sådan gør du:Du tager en beholder (den må gerne være stor) og hver gang du skal smide en tom mælkekarton ud, sorterer du det lille plasticlåg fra, og smider det i beholderen frem for skraldespanden. (Dette selvfølgelig forudsat at din mælkekarton
har et låg – husk at også yoghurtlåg og flødelåg gælder). Når du har samlet rigtig mange låg (over 3 kilo) kan du gratis sende dem ind til Terracycle som genanvender de indsamlede plasticlåg og giver dig penge for dem, til at donere til et godgørende formål efter eget valg. Læs mere om kampagnen Brug Låget
her. Synes du (eller dine børn), at det er helt uoverskueligt at skulle indsamle tre kilo låg, kan du også opfordre dine børns institution eller skole til at melde sig som indsamlingssted – det er en god måde at lære hvordan mange bække små gør en stor å og så er det en oplagt mulighed for at tjene lidt til selve institutionen/skolen som også kan modtage det samlede beløb for lågene.
Endelig er der foreninger som
Projekt Hjemløs, der samler lågene ind og bruger pengene til at gøre livet lidt lettere for vores hjemløse. Dem kan man også kontakte for en afleveringsaftale. Her har du altså både gavnet miljøet og hjulpet nogle mennesker som er dårligere stillet end dig selv – blot ved at gemme lågene i stedet for at lade dem brænde op på lossepladsen.
Børnehuset Bakketoppen i Galten blev i onsdags præmieret for deres arbejde med klima, miljø og bæredygtighed. Børnehuset Bakketoppen i Galten har deltaget i et pilotprojekt om udbredelse af bæredygtighed for personale, børnehavebørn og deres forældre. Igennem fire uger har de på forskellig vis arbejdet med emnet i børnehaven, og nogle af børnene har også på skift fået opgaver med hjem, så de kan lære deres forældre noget.
Hos Børnehuset Bakketoppen fik børnene på skift en agentkappe med hjem, hvor de så skulle gå på opdagelse. Børnene fik typisk én ting, som de havde fokus på hjemme. F.eks.at slukke lysest efter sig; kun at fylde det mad på tallerkenen, som de faktisk spiser; at samle mælkelåg til genbrug ikke at bruge mere vand end nødvendigt og ikke at smide affald i naturen.