Vemmedrup Børnehave har fået " knald i låget". Børnehaven deltager nemlig i indsamlingsprogrammet Brug låget.
Programmet er et gratis og fællesskabende indsamlingsprogram for brugte mælke-og yoghurtlåg og giver indsamlerne mulighed for at optjene penge.I Vemmedrup Børnehave bliver lågene anbragt i en stærekasse med et lille vindue i siden.Her kan børnene følge med i, hvor mange der er i kassen og være med til at tømme det, når det er fyldt op. Børnene kommer daglig med deres låg i madkasser og lommer.Indtil nu er der samlet 3000 låg.
Skulle nogen have lyst til at donere låg til formålet, er det muligt at aflevere dem i børnehaven eller på Slimmingevej 51, hvor Kristina Villén bringer dem videre.
Årets Affaldsindsamling blev en kæmpe succes. De rekordmange deltagere fandt over 181 tons affald over hele landet, hvilket giver stor tilfredshed i Danmarks Naturfredningsforening.
Der har været over 183.000 deltagere til årets Affaldsindsamling. Heriblandt et rekordhøjt antal skolebørn - flere end 123.000.Alle har de været med til at slå deltagerrekord. For ikke nok med, at der var mange deltagere. Antallet af arrangementer og indsamlinger over hele landet kom op på næsten 1.700. Dermed var der også lagt op til, at der skulle blive fundet rigtig meget affald i naturen. Og det blev der! Mellem den 11. og 17. april blev der fundet 181.820 kilo affald over hele landet. Den største mængde indsamlet affald i fire år.Vi er selvfølgelig rigtig begejstrede over disse resultater. Vi har ikke bare gjort forårsrent i naturen endnu en gang. Vi har også fået flere danskere - og især børn - til at indse, at affald i naturen er et stort problem, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Stort samarbejde med Bilka og Arla
Danmarks Naturfredningsforening har haft mange hjælpende hænder. Både privatpersoner, foreninger og organisationer har været med. Og både Bilka og Arla har indgået samarbejde med DN om Affaldsindsamlingen.
Bilka har stået for indsamlinger ved alle sine butikker. Alene ved disse blev der fundet over to tons affald i nærområderne.
- Det har været en fornøjelse at kunne støtte Affaldsindsamlingen. Ikke mindst vil vi gerne takke vores mange kunder for den store opbakning til kampagnen, siger Morten Wagner, varehuschef Bilka Odense og ansvarlig for Bilkas CSR-samarbejde.
Arla har også hjulpet til. De har kørt kampagnen ’Brug Låget’, hvor folk kunne komme ned i deres lokale Bilka og aflevere plastlåg fra kartoner og andre beholdere. Her blev der samlet 483.000 låg ind. Vi har været glade for at støtte og deltage, og det er fantastisk, at virksomheder i hver sin branche kan finde sammen og gøre noget reelt for at forbedre naturen og miljøet, siger Søren Bang, Project Manager hos Arla.
Byens største varehus åbner for en kort bemærkning for at modtage affald, som udløser kontante bidrag til et godt formål. På søndag støtter Bilka op om Dansk Naturfredningsforenings (DN) indsamling af affald. Det kommer til at fungere på den måde, at kunderne i hele denne uge kan hente indsamlingsposer i Bilka, som så kan afleveres i store containere ved Bilka på søndag mellem klokken 10 og 13.For hvert kilo der er indsamlet, så giver Bilka 1 kr. til Dansk Naturfredningsforening. Siden sidste år har Bilka og Danmarks Naturfredningsforening samarbejdet om Brug Låget og Affaldsindsamlingen, da det er vigtigt for Bilka at passe på naturen og miljøet i Danmark.
Når man aflever sit indsamlede skrald på parkeringspladsen, så kan man samtidig deltage i konkurrencen om et gavekort på 1000 kroner, som kan omsættes til køb af varer i Bilka.Men faktisk er der gevinst til alle - for der lægges ud med gratis kaffe og rundstykker på Bilkas parkeringsplads.
Brug låget og smid mindre plast ud
I år har Affaldsindsamlingen fokus på hvordan plast påvirker både dyr og planter og på at undgå, at vi slipper mere plast ud end nødvendigt. Mejerikoncernen Arla gør med sin kampagne ”Brug Låget” befolkningen opmærksom på, at man skal huske at returnere skruelåg fra deres mælke- og yoghurtkartoner. Efterfølgende donerer Arla et beløb til velgørenhed. Allerede nu kan du tage hen i din lokale Bilka og aflevere dine skruelåg i en stor mælkekarton, der er placeret til formålet. Samtidigt deltager du også i en konkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier. Indtil nu er der blevet indsamlet over 12 millioner skruelåg, og der er blevet doneret over en halv million kroner til velgørenhed.
Som forælder (og pædagog) ved jeg, hvor svært det kan være at forholde sine børn til den omkringliggende verden og forklare dem, hvorfor det er vigtigt at vi alle tager del i kampen for en grønnere klode – altså på en måde der rent faktisk giver mening for dem. Det jeg nu vil skrive om, er et dejlig konkret eksempel på, hvordan man kan lære sine børn om genbrug og gavmildhed – endda på én og samme tid! Og hvis dine børn tyller ligeså meget mælk som mine, er der altså gode penge at hente!
Sådan gør du:Du tager en beholder (den må gerne være stor) og hver gang du skal smide en tom mælkekarton ud, sorterer du det lille plasticlåg fra, og smider det i beholderen frem for skraldespanden. (Dette selvfølgelig forudsat at din mælkekarton
har et låg – husk at også yoghurtlåg og flødelåg gælder). Når du har samlet rigtig mange låg (over 3 kilo) kan du gratis sende dem ind til Terracycle som genanvender de indsamlede plasticlåg og giver dig penge for dem, til at donere til et godgørende formål efter eget valg. Læs mere om kampagnen Brug Låget
her. Synes du (eller dine børn), at det er helt uoverskueligt at skulle indsamle tre kilo låg, kan du også opfordre dine børns institution eller skole til at melde sig som indsamlingssted – det er en god måde at lære hvordan mange bække små gør en stor å og så er det en oplagt mulighed for at tjene lidt til selve institutionen/skolen som også kan modtage det samlede beløb for lågene.
Endelig er der foreninger som
Projekt Hjemløs, der samler lågene ind og bruger pengene til at gøre livet lidt lettere for vores hjemløse. Dem kan man også kontakte for en afleveringsaftale. Her har du altså både gavnet miljøet og hjulpet nogle mennesker som er dårligere stillet end dig selv – blot ved at gemme lågene i stedet for at lade dem brænde op på lossepladsen.
28.213. Så mange mælkelåg har medlemmerne af Egtved Rideklub samlet sammen gennem det seneste år. Egtved Rideklub valgte at gå med i et indsamlingsprojekt gennem TerraCycle, hvor rideklubbens medlemmer samt andre interesserede har samlet låg fra mælk, yoghurt og fløde ind. Disse låg kan nemlig genanvendes til at lave mælkekasser af.
Klubben hjælper miljøet ved denne indsamling samtidig med, at de tjener lidt penge, når de indsamlede låg sendes ind til Terracycle.
0. B på Rudolf Krakes skolen hjalp miljøet og blev den heldige vinder af januar måned i Arlas kampagne » Brug låget « . 0. B på Rudolf Krakes skolen har i fælleskab samlet Arlas mælkelåg sammen og afleveret dem i Bilka Holstebro. Arbejdet resulterede i at de blev årets første Miljøhelte og vandt 1.000 kr. de nu har mulighed for at bruge til fælles glæde i klassen.
BRUG LÅGET KAMPAGNEN sætter igen i 2016 fokus på, at affald er en ressource.
Initiativet viser, at plast kan genanvendes i stedet for at blive brændt i affaldsforbrændingsanlæg.
Samarbejdet mellem Arla Øko Harmonie, Bilka, Aage Vestergaard Larsen og Danmarks Naturfredningsforening betyder, at alle parter kommer til at tale om grønne løsninger på kryds og tværs, og det gavner miljøet på både kort og lang sigt.
Brug Låget har doneret affaldssækkene til årets Affaldsindsamling i genbrugsplast, naturligvis.
Kirsten Christensen fra Assentoft Skoles SFO har været med i Red Barnet Randers i flere år. Nu har hun takket af og gået på pension. Lige siden indsamlingerne blev sat i system har Kirsten Christensen været med. Mælkelåg, tuscher og kuglepenne og tøj er alt sammen gået gennem Kirstens hænder, og både mælkelåg og penne er blevet talt af et andet medlem Lone Lang, som kan berette, at Assentoft Skole ligger flot i statistikken med 1.285 penne og 41.671 låg allerede før den store høst i sidste uge er gjort op.
Det sker til fordel for organisationens familieoplevelsesklub i Billund Kommune. For fjerde gang i løbet af knap et år kan Anny Pedersen fra Red Barnet Bil- lund sende en pakke med indsamlede låg fra mejeri- produkter til genbrug. For hver gang hun sender en pakke, doneres penge til Red Barnets familieoplevel- sesklub i Billund Kommune. Under mottoet ”Brug Låget! ” satte Anny Pedersen sidste forår gang i indsamling af låg, og gennem pres- sen og via omdelte informationssedler blev befolkningen gjort opmærksom på, at de kunne støtte Red Barnet Billunds aktiviteter ved at samle og aflevere låg fra mejeriprodukter.