Efter tre års samarbejde med at indsamle Arla-låg, så er det nu slut. Brug Låget-samarbejdet mellem TerraCycle og Arla slutter 1.september efter tre år.
Dermed kan der ikke mere afleveres Arla-låg hos Lone Gylendorf på Sandholmvej. Der er i alt indsamlet 13,4 millioner låg i de tre år.
Årets Affaldsindsamling blev en stor succes. De rekordmange deltagere fandt over 181 tons affald over hele landet, hvilket giver stor tilfredshed i Danmarks Naturfredningsforening. DER HAR været over 183.000 deltagere til årets Affaldsindsamling.
Heriblandt et rekordhøjt antal skolebørn - flere end 123.000. Alle har de været med til at slå deltagerrekord.
For ikke nok med, at der var mange deltagere. Antallet af arrangementer og indsamlinger over hele landet kom op på næsten 1.700. Dermed var der også lagt op til, at der skulle blive fundet rigtig meget affald i naturen.
Og det blev der! Mellem den 11. og 17. april blev der fundet 181.820 kilo affald over hele landet. Den største mængde indsamlet affald i fire år.
-Vi er selvfølgelig rigtig begejstrede over disse resultater.
Vi har ikke bare gjort forårsrent i naturen endnu en gang. Vi har også fået flere danskere -og især børn -til at indse, at affald i naturen er et stort problem, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Stort samarbejde med Bilka og Arla
Danmarks Naturfredningsforening har haft mange hjælpende hænder. Både privatpersoner, foreninger organisationer har været med. Og både Bilka og Arla har indgået samarbejde med DN om Affaldsindsamlingen.
Bilka har stået for indsamlinger ved alle deres butikker.
Og alene ved disse blev der fundet over to tons affald i nærområderne.
-Det har været en fornøjelse at kunne støtte Affaldsindsamlingen.
Ikke mindst vil vi gerne takke vores mange kunder for den store opbakning til kampagnen, siger Morten Wagner, varehuschef Bilka Odense og ansvarlig for Bilkas CSR-samarbejde.
Arla har også hjulpet til.
De har haft gang i kampagnen ' Brug Låget', hvor folk kunne komme ned i deres lokale Bilka og aflevere plastlåg fra kartoner og andre beholdere. Her blev der samlet 483.000 låg ind.
-Vi har været glade for at støtte og deltage, og det er fantastisk, at virksomheder i hver sin branche kan finde sammen og gøre noget reelt for at forbedre naturen og miljøet, siger Søren Bang, Project Manager hos Arla.
Fokus på plast
Affaldsindsamlingen har i år haft specielt fokus på al det plast, der ligger i naturen.
Miljøpolitisk rådgiver i DN, Sine Beuse Fauerby, var til stede ved indsamlingen i Bilka Odense, hvor man sorterede al plast fra.
-Det er overraskende, at over halvdelen af det affald, vi fandt, var plast, fortæller hun.
-Det er positivt, at Bilka vil være med til at sætte fokus på plast i naturen. Og vi glæder os selvfølgelig til videre dialog om at finde en løsning på at reducere forbruget af plast.
Bilka giver 150.000 kroner til Danmarks Naturfredningsforening, så affalds-rekorderne kan blive slået år efter år i fremtiden.
Årets Affaldsindsamling blev en kæmpe succes. De rekordmange deltagere fandt over 181 tons affald over hele landet, hvilket giver stor tilfredshed i Danmarks Naturfredningsforening.
Der har været over 183.000 deltagere til årets Affaldsindsamling. Heriblandt et rekordhøjt antal skolebørn - flere end 123.000.Alle har de været med til at slå deltagerrekord. For ikke nok med, at der var mange deltagere. Antallet af arrangementer og indsamlinger over hele landet kom op på næsten 1.700. Dermed var der også lagt op til, at der skulle blive fundet rigtig meget affald i naturen. Og det blev der! Mellem den 11. og 17. april blev der fundet 181.820 kilo affald over hele landet. Den største mængde indsamlet affald i fire år.Vi er selvfølgelig rigtig begejstrede over disse resultater. Vi har ikke bare gjort forårsrent i naturen endnu en gang. Vi har også fået flere danskere - og især børn - til at indse, at affald i naturen er et stort problem, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Stort samarbejde med Bilka og Arla
Danmarks Naturfredningsforening har haft mange hjælpende hænder. Både privatpersoner, foreninger og organisationer har været med. Og både Bilka og Arla har indgået samarbejde med DN om Affaldsindsamlingen.
Bilka har stået for indsamlinger ved alle sine butikker. Alene ved disse blev der fundet over to tons affald i nærområderne.
- Det har været en fornøjelse at kunne støtte Affaldsindsamlingen. Ikke mindst vil vi gerne takke vores mange kunder for den store opbakning til kampagnen, siger Morten Wagner, varehuschef Bilka Odense og ansvarlig for Bilkas CSR-samarbejde.
Arla har også hjulpet til. De har kørt kampagnen ’Brug Låget’, hvor folk kunne komme ned i deres lokale Bilka og aflevere plastlåg fra kartoner og andre beholdere. Her blev der samlet 483.000 låg ind. Vi har været glade for at støtte og deltage, og det er fantastisk, at virksomheder i hver sin branche kan finde sammen og gøre noget reelt for at forbedre naturen og miljøet, siger Søren Bang, Project Manager hos Arla.
Brug låget og smid mindre plast ud
I år har Affaldsindsamlingen fokus på hvordan plast påvirker både dyr og planter og på at undgå, at vi slipper mere plast ud end nødvendigt. Mejerikoncernen Arla gør med sin kampagne ”Brug Låget” befolkningen opmærksom på, at man skal huske at returnere skruelåg fra deres mælke- og yoghurtkartoner. Efterfølgende donerer Arla et beløb til velgørenhed. Allerede nu kan du tage hen i din lokale Bilka og aflevere dine skruelåg i en stor mælkekarton, der er placeret til formålet. Samtidigt deltager du også i en konkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier. Indtil nu er der blevet indsamlet over 12 millioner skruelåg, og der er blevet doneret over en halv million kroner til velgørenhed.
0. B på Rudolf Krakes skolen hjalp miljøet og blev den heldige vinder af januar måned i Arlas kampagne » Brug låget « . 0. B på Rudolf Krakes skolen har i fælleskab samlet Arlas mælkelåg sammen og afleveret dem i Bilka Holstebro. Arbejdet resulterede i at de blev årets første Miljøhelte og vandt 1.000 kr. de nu har mulighed for at bruge til fælles glæde i klassen.
BRUG LÅGET KAMPAGNEN sætter igen i 2016 fokus på, at affald er en ressource.
Initiativet viser, at plast kan genanvendes i stedet for at blive brændt i affaldsforbrændingsanlæg.
Samarbejdet mellem Arla Øko Harmonie, Bilka, Aage Vestergaard Larsen og Danmarks Naturfredningsforening betyder, at alle parter kommer til at tale om grønne løsninger på kryds og tværs, og det gavner miljøet på både kort og lang sigt.
Brug Låget har doneret affaldssækkene til årets Affaldsindsamling i genbrugsplast, naturligvis.
Genanvendelseskampagnen Brug Låget har rundet 10 millioner indsamlede låg fra Arlas yoghurt- og mælkekartoner. Nu har Bilka meldt sig på banen og vil i de næste fire måneder fungere som indsamlingssteder for plastiklåg fra Arlas mejeriprodukter.
Arla besluttede i 2013 at udvikle produkter af genanvendt plast, og indledte derfor et samarbejde med Aage Vestergaard Larsen A/S, TerraCycle, FORCE og Ikadan. Den kombinerede knowhow gjorde, at man i 2014 fandt frem til det produkt, der skulle laves i genanvendt plast – Arlas berømte grønne mælkekasser. AVL produceret samme år den første store ordre, som gjorde, at Arla kunne producere 15.000-20.000 grønne mælkekasser i genanvendt plast.
På de år Brug Låget kampagnen har kørt, er det som nævnt lykkedes at indsamle 10 millioner yoghurt- og mælkelåg! For hver pose låg, der indsamles, donerer Arla fem øre, hvilket har resulteret i, at der er indsamlet en halv millioner kr. til velgørenhed. Engagementet har været stor, og alt fra familier, børnehaver, skoler til virksomheder og foreninger har været med til at give lågene nyt liv.
Miljøbevidste danskere har siden april 2013 indsamlet 10 mio. plastiklåg fra yoghurtlåg- og mælkekartoner. Det betyder, at Arla giver en halv million kroner til velgørende formål, mens de indsamlede låg bliver genbrugt til mælkekasser. Lågene er indsamlet af alle - lige fra familier, børnehaver, dagplejer, skoler til virksomheder og spejder- og sports-grupper.
I april 2013 indledte Arla Harmonie et samarbejde, der blandt andet indebærer ”Brug Låget”, med miljøvirksomheden TerraCycle med henblik på at gøre alt Arlas emballage genanvendeligt i 2020 og for at tilbyde forbrugerne en grønnere løsning i deres daglige forbrug.
Jennie Laustsen fra Dalmose deltager i Terracycle og Arla Harmonies indsamlingsprogram Brug Låget! som en lokal indsamlingsplads. Jennie samler mælke-og yoghurtlåg ind til fordel for Børnecancerfonden.
Efter blot et år har indsamlingsprogrammet Brug Låget! rundet 5 millioner indsamlede mælke- og yoghurtlåg. Det fejrer Arla og TerraCycle ved at indvie med et nyt initiativ kaldet 'lokale indsamlingspladser'.