Årets affaldsindsamling var en kæmpe succes
Include Denmark Arla Brug Låget! Danmarks Naturfredningsforening Bilka affald affaldsindsamling
Årets Affaldsindsamling blev en kæmpe succes. De rekordmange deltagere fandt over 181 tons affald over hele landet, hvilket giver stor tilfredshed i Danmarks Naturfredningsforening.
Der har været over 183.000 deltagere til årets Affaldsindsamling. Heriblandt et rekordhøjt antal skolebørn - flere end 123.000.Alle har de været med til at slå deltagerrekord. For ikke nok med, at der var mange deltagere. Antallet af arrangementer og indsamlinger over hele landet kom op på næsten 1.700. Dermed var der også lagt op til, at der skulle blive fundet rigtig meget affald i naturen. Og det blev der! Mellem den 11. og 17. april blev der fundet 181.820 kilo affald over hele landet. Den største mængde indsamlet affald i fire år.Vi er selvfølgelig rigtig begejstrede over disse resultater. Vi har ikke bare gjort forårsrent i naturen endnu en gang. Vi har også fået flere danskere - og især børn - til at indse, at affald i naturen er et stort problem, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.